Eva Kocsis

Min baggrund som psykolog

Igennem 20 år har jeg arbejdet med mennesker, der har været ramt af mange forskellige problemstillinger, som man kan møde gennem livet.
Fra børn, der har problemer i skolen, til børn, der har psykiatriske problemstillinger, og børn der er klemte når deres forældre skal skilles.

Jeg har arbejdet med unge, der har haft svære opvækstvilkår og unge, der ikke trives i deres ungdomsuddannelser.

Jeg har rådgivet forældre, der har brug for at drøfte deres måder at være forælder på, og jeg har rådgivet forældre, der har haft det svært, når de er blevet skilt.
Jeg har talt med par, der har ønsket at kæmpe for deres forhold, og talt med par, der har ønsket at gå fra hinanden og har ønsket at få hjælp til at gøre det så skånsom som muligt.
Jeg har talt med voksne, der har haft brug for at tale om traumatiske oplevelser i deres opvækst; voksne der har oplevet traumatiske hændelser, og voksne, der måske i perioder har svært ved at finde sig til rette i livet.

Det er mange timers samtaler, med indblik i folks liv, der danner en baggrund for mit møde med det enkelte menneske.