Samtaleforløb
Samtaleforløb
Samtaleforløb
Hvilke problemstillinger kan jeg få hjælp til?
Som klient i klinikken kan du arbejde med de følelsesmæssige problemer, der hindrer dig i at leve dit liv fuldt ud. Disse problemer kan se ud og udfolde sig meget forskelligt fra den ene person til den anden.
Du kan f.eks. opleve at have det svært med kolleger på arbejdspladsen; at have mange konflikter i dine nære relationer; være vred og at være ensom; at være trist og ked af det, være modløs og føle håbløshed – eller noget helt andet. Sammen vil vi udforske, hvad der hindrer dig i at leve det liv, som du måske har ønsket, forventet eller håbet på; og du vil få hjælp til bedre at forstå dig selv og hvordan du kan leve dit liv, uden at være bundet og tynget af følelser, der ”spænder ben” for dig.
Det vil altid være et samarbejde med dig, hvor vi prøver at finde den bedste samtaleform og omfanget af forløbet for dig.
Om samtaler med børn
Det er altid i samarbejde med forældrene, at der findes den mest hensigtsmæssige indsats; ofte vil et forløb starte med, at forældrene kommer alene til en indledende samtale, hvor det videre forløb aftales; eller forældrene og barnet kommer sammen, og efter endt fælles samtale aftales, hvordan det videre forløb skal finde sted.
Eva Kocsis har samtaleforløb primært med børn fra 5 år og opefter.